Siden 1600-tallet
Kendt siden 1600-tallet
Ingen ved i dag med sikkerhed, hvem der opfandt champagnen. De fleste tror (og franskmændene gør intet for at modsige det), at det var den franske munk Dom Pérignon, der opfandt champagnen i sin levetid fra år 1639 til 1715. Reelt set var han kendt for diverse forbedringer af allerede mere eller mindre kendte produktionsmetoder. F.eks. kan han tilskrives lukkemekanismen (trådnettet) omkring flaskens hals, som sikrede, at proppen ikke sprang i utide. Han var også ansvarlig for sammenblanding af druer fra forskellige marker.
Champagnen, som vi kender den i dag, har været kendt siden 1600-tallet, og det er i bund og grund en alkoholisk mousserende drik, hvor boblerne skabes af kulsyren i anden-fermentering.
Læs mere
Der er helt bestemte regler for, hvornår man må kalde mousserende vin champagne. En af reglerne er druerne. Der er syv druer, man må lave champagne på, men 99% af alle champagner er lavet på tre af de syv druer; Pinot Noir, Meunier og Chardonnay (de andre fire sorter er Pinot Blanc, Fromonteau Gris, Petit Meslier og Arbane). Chardonnay er den eneste grønne drue, men farven sidder i skallerne, så de bliver fjernet umiddelbart efter presning. Ved rosé lader man derfor drueskallerne ligge lidt længere med saften, så man får den røde nuance. Derudover skal druerne plukkes med hånden
Champagnens lagring
Champagnen lagres i mindst 15 måneder for at udvikle bobler og ikke mindst smag. Den lagres i en kølig kælder og gærer langsomt, imens der produceres alkohol og kuldioxid. Champagneflasken placeres med bunden i vejret i en vinkel på 75 grader.
Boblerne skabes
Champagnen opnår sine karakteristiske bobler ved en anden gæring på selve flasken af vin. Det er også i denne proces at boblerne, altså kulsyre, dannes. Hele hemmeligheden i at lave champagne ligger i anden gæringen, som foregår på flaske. Man vælger en basevin, sætter den første fermentering i gang (i kar, tre uger), og derefter hældes vinen på en meget tryk-stærk flaske. Her sker en sekundær fermentering i selve flasken.
Sekundær fermentering
Denne sekundære fermentering sættes i gang ved at tilsætte yderligere gær og sukker. Herefter skal champagnen lagres i mindst 15 måneder for at udvikle bobler og ikke mindst smag. Den lagres i en kølig kælder og gærer langsomt, imens der produceres alkohol og kuldioxid. Da kuldioxiden ikke kan undslippe flasken, fremkommer således boblerne. Efterhånden som gæringen skrider frem, dør gærcellerne og efter nogle måneder er gæringsprocessen tilendebragt. Champagnen fortsætter med at udvikle sig i kælderen over flere år, og det er dén proces, der giver de fine duft- og smagsnuancer til champagnen.
"Le Remuage"
Efter lagringsprocessen fjernes gærcellerne gennem en proces der kaldes “Le Remuage”. Champagneflasken placeres med bunden i vejret i en vinkel på 75 grader. Hver dag går en mand gennem kælderen og drejer flasken 1/8 rundt – fortsat med bunden i vejret i en vinkel af 75 grader. I dag har mange huse dog en maskine til nøjagtige samme bevægelse. Metoden tvinger de døde gærceller ned i nakken af flasken, hvor de efterfølgende skal fjernes.
Når man fjerner de døde gærceller, sænker man flaskehalsen ned i et iskoldt bad, hvorved halsen fryser. Det medfører, at bundfaldet fryser til en klump, som så skydes ud, når man fjerner kapslen på flasken og efterlader den fineste og reneste champagne tilbage. Metoden kaldes ”Dégorgement”. Nu mangler der så noget champagne i flasken, og det klares med den såkaldte “dosage”, som er en sirup, der skal fylde op og justere sødmegraden. Herefter monteres korkproppen, og korken får en frakke af stålnet omkring, så champagneproppen holdes på plads. Dette sker meget hurtigt, så man ikke mister kuldioxiden.
Champagne, Frankrig
Der er altså en del karakteristika, der skal overholdes, før man må kalde mousserende vin for champagne. Men først og fremmest må man kun kalde en champagne for champagne, når den kommer fra Champagne området i Frankrig. De største områder ses her på kortet.
Læs mere
Champagnedistriktet strækker sig over fire departementer i Frankrig: Ardennes, Marne, Aube og Haute-Marne. Af disse er Marne det vigtigste departement for Champagne. Indenfor disse områder er der så igen en lang række områder, som alle er klassificeret efter et system i henhold til deres kvalitet.
Der er stor forskel på jordbundsforholdene m.m. i de forskellige områder. Nogle har med tiden vist sig mest velegnede til Chardonnay, mens andre har vist sig velegnede til Pinot Noir. I landskabet omkring Reims og Épernay taler man om tre centrale områder: Côte des blancs (hvor Chardonnay dyrkes), Vallée de la Marne (Meunier og Noir) og Montagne de Reims (primært Noir). Det er fra disse tre områder, at de fineste champagner stammer.
Champagne-regler
Så fattet i korthed gælder altså følgende regler, for at mousserende vin må benævnes champagne:
- Håndplukkede druer
- Området
- Hovedsageligt 3 af 7 druer
- Minimum 15 måneder lagring
- Bestemt produktionsmetode
“The best champagne in the world is the one you prefer”
Anna Météyer, Météyer 160 års jubilæum
“The best champagne in the world is the one you prefer”
Anna Météyer, Météyer 160 års jubilæum
Champagne i 5 generationer
Météyer er et familienavn, som har produceret deres egen champagne i 5 generationer. De værner om historien og produktionen. Franck Météyer blev i 2017 udnævnt som UNESCO kulturarv under kategorien ”Best Winegrower”. De stræber efter at forstyrre jorden mindst muligt og har netop modtaget mærket ”High Value Environment”.
Alle Météyer’s champagner lagres i minimum 3 år dvs. meget længere end de fornødne 15 måneder, som en champagne minimum skal lagre. De producerer kun omkring 45.000 flasker om året, hvor til sammenligning andre store brands laver op mod 40 millioner flasker. De kendte brands, som producerer så store mængder, lagrer ikke alle deres flasker så længe som Météyer. Ligeledes er de så store, at de må opkøbe pres fra de mindre producenter, som bl.a. Météyer, som kun sælger ud af deres andet pres og bruger første pres, altså det bedste, til egen produktion. Derfor er der ikke altid en sammenhæng mellem kendt brand, pris og kvalitet.
Franck Météyer afgør alene ud fra sin ekspertise og smagsforberedelser, hvornår og hvorledes hver flaske variant er perfekt.
Alt efter den procentvise fordeling af druerne, lagring og sukker indhold får man noter af følgende smagsoplevelser (se smags- og aromamenu). Derudfra kan man fornemme og finde frem til sin egen yndlingsvariant, når man ved hvilke druer og procent del de er sammensat af.
MyChampagne er eksklusive forhandlere af Météyer i Danmark.
Viden om
Champagne
Viden om
Champagne
Hvad betyder Brut og Sec?
Der findes flere forskellige tørheder af champagne. Disse kommer af hvor meget dosering sirup, man tilsætter efter den sekundære fermentering – gæringsproces. Hvis man ikke er den store champagne kender, anbefaler vi at prøve sec eller demi-sec, som også passer rigtig godt til de søde madretter som f.eks. dessert.
- Brut Natural / Brut Zéro (< 3 gram sukker pr. liter)
- Ultra Brut: Ekstrem tør
- Ekstra Brut: Meget tør (< 6 gram sukker pr. liter)
- Brut: Tør (< 15 gram sukker pr. liter)
- Ekstra Sec eller Ekstra Dry: Tør (12-20 gram sukker pr. liter)
- Sec: Halvtør (17-35 gram sukker pr. liter)
- Demi Sec: Halvsød (33-50 gram sukker pr. liter)
- Demi Doux: Sød
- Doux: Meget sød (> 50 gram sukker pr. liter)
Vi importerer brut, sec og demi-sec, men har du specielle ønsker for både tørhed og størrelse (magnum eller større), så kontakt os gerne. Vi tager dine ønsker i betragtning ved næste import.
Champagne viden
Alle Météyer Champagner er modnet i minimum 3 år i dunkle kølige forhold.
En champagne skal minimum lagre i 15 måneder, og jo længere modning jo kraftigere aroma. Resultatet er top kvalitet.
Nyttige fif
Giv gerne boblerne 10 min. efter servering, da ilten frigør smag og aromaer. Du vil se, at farven også skifter til en kraftigere gul. Derpå kan en kvalitetschampagne kendes, da alderen giver mere smag, aroma og farve.
Glasset behøver ikke ”snurres”, som man gør med vin, da boblerne ilter den naturligt. Ligeledes behøver man heller ikke ”slubre” den.
En champagne flaske holder et tryk på 6 bar. Det er mere end dobbelt så meget som et bildæk.
Jo yngre og livlig champagne er, jo koldere bør den serveres. Modnet champagne drikkes ved temperatur på mellem 8-10 grader celsius.
Jo mere raffineret champagne glas jo større aromatisk oplevelse.
For kold champagne vil ødelægge aroma og smagsoplevelsen.
Rester fra opvaskesæbe kan lukke af for champagnens mousse.
Opbevaring
Lad altid flasken ligge ned, da det understøtter proppens elasticitet.
Opbevares væk fra sollys.
Ideel kældertemperatur er mellem 10-14 grader celsius.
Renlighed, ventilation, fugtighed (hygrometri ca. 80%).
Ingen vibrationer.
Hvis champagnen ikke har mulighed for at ligge i en kælder, kan den opbevares i et kølet element eller beskyttes i sin indpakning et køligt sted.
Champagne kan opbevares op til 3 år, når de rigtige betingelserne er respekteret.
Selve smagningen
Køl flasken i en spand fyldt med vand og is i 30 minutter og/eller i bunden af køleskabet i 4 timer.
Fjern folien, løsn ståltråden imens du holder tommelfingeren på proppen, hold flasken 45 grader vinkel og drej den ved at holde i bunden af flasken, hvorved proppen trækkes ud.
Drik den kølig, men ikke for kold, en temperatur mellem 8 til 10 grader celsius.
Server champagnen i et flute eller tulip champagne glas. Evt. et coupe glas. Coupe glasset er godt til yngre bobler, hvor smag og aroma ikke skal “holdes på”.
Et vinglas er ikke det mest optimale glas at drikke champagne af, fordi det er så åbent, at aromaerne for hurtigt fordamper.
Fyld kun glasset halvt op, således man kan dufte aromaerne.
Ved rengøring af glasset, brug da kun varmt vand uden sæbe, lufttørres med glasåbningen nedad. Opbevares væk fra støv.
