Montecristi Panama Hattens Historie

HÅNDFLETTET I ECUADOR I TOP KVALITET

Montecristi Panama Hattens historie

HÅNDFLETTET I ECUADOR I TOP KVALITET

Historien bag den klassiske Panama hat

En Panama hat er slet ikke fra Panama, som mange tror.

Den stammer oprindeligt fra Ecuador – nærmere bestemt den lille by Montecristi nær havnebyen Manta på vestkysten – 4 timer fra den sydlige storby Guayaquil.

Den klassiske Panama hat, som vi kender i dag, har været produceret i Ecuador siden 1600-tallet. Oprindeligt blev den brugt til at skygge og beskytte mod solens stråler. Den tætte vævning i hatten giver en naturlig solfaktor, og hatten var dermed ideel mod den hårde middagssol.

Hatten fik sit store gennembrud under opførslen af Panama kanalen, hvor mange af arbejderne kom fra Ecuador og medbragte hatten til skygge mod solen. Opførslen af Panama kanalen blev et levende salgsvindue – og da kanalen åbnede i 1914, blev hatten hurtigt via sømænd distribueret til hele verden. Den var ikke kun elegant at se på, den var også let at håndtere med den lette og luftige struktur.

Hatten var dog allerede inden åbningen af Panama kanalen populær i Europa, da den blev fremvist på verdensudstillingen i Paris i 1855. Desværre blev der intet sted i verdensudstillingens katalog nævnt, at hatten var lavet i Ecuador og ikke Panama, så navnet Panama hat kom til at hænge ved. Populariteten steg, og hatten blev nu et modefænomen i hele Europa.

Oprindeligt hed hatten Montecristi Fedora Toquilla Straw Hat.

Panama hat under produktionen. Kvaliteten afgøres af hvor tæt vævningen er

Sublime kvalitet

Kvaliteten på en Montecristi Panama hat måles ved at tælle
det antal strå (pulgada), der er på en inch (2,54 cm)

Produktion med traditioner

I 1800-tallet var Ecuador en del af den spanske kolonisering og først midt i 1800-tallet rev Ecuador sig løs og blev til et selvstændigt land.

Kong Carlos IV af Spanien besøgte i begyndelsen af 1800-tallet Ecuador. Han blev så imponeret over stråhatten, at han støttede væksten og iværksatte, at flettere blev bedre uddannet. Der blev oprettet værksteder og skoler for flettere. Hatten skulle være af den højeste kvalitet, som kun var en konge værdig.

Håndværket gik i arv fra generation til generation. I dag er der kun ganske få tilbage, som kender og udfører det klassiske håndværk i den helt superfino kvalitet.

Stråene til Panama hatten koges og hænges til tørre
Kvaliteten i Panama hatten ligger i fletningen. Jo flere strå pr. inch (2,54 cm) jo bedre kvalitet

Produktionen tager 1 måned

En Montecristi Panama hat tager ca. 1 måned at producere.

Det er en kompliceret og langsommelig proces, hvor stråets smidighed er alt afgørende for et sundt og kvalitetsstærkt strå.

Montecristi Panama hatten får sit karakteristiske udseende fra planten Carludovica Palmeta. Det er en lille palme som også kaldes Toquilla (strå). Man bruger kun de inderste fine lyse kernestilk på skuddene til fletningen.

Der høstes om natten, før solen står op for at bevare fugtigheden i stråene. Efter høstning deles stråene op i tynde strimler. Hvert skud giver en håndfuld strimler. Strimlerne koges for at rense og bibeholde smidigheden.

Strimlerne bliver hurtigt vendt i det kogende vand for så at blive hængt til tørre på en snor i solen. Over natten suger strimlerne fugten til sig. For at få medgørlige og fleksible kvalitetsstrå til selve fletningen er fugt og smidighed alt afgørende.

Selve processen

Under selve fletningen er fugtigheden igen et afgørende element.

De optimale betingelser for fletning af hatten er derfor om morgenen og sen aften, hvor fugtigheden er højst. Nogle dage kan der slet ikke flettes, fordi fugtigheden er for lav.

Der flettes i stående position, hvor fletteren står foroverbøjet og har en lille skål vand ved siden af sig for at holde stråene fugtige.

Kvaliteten i en Montecristi Panama hat måles på antal strå i vævningen pr. inch (2,54 cm) kaldet “pulgada”. Jo højere “pulgada” jo bedre kvalitet. Der findes i dag ganske få tilbage, som kan flette i den i den højeste kvalitet.

En ægte Montecristi Panama hat vil bære certificering i inderforet.

Kvaliteten af en Panama Hat afhænger af antal strå pr. inch

 

Valg af producent

MONTECRISTI PANAMA HAT

Valg af producent

MONTECRISTI PANAMA HAT
Svigermor Flerida fletter Montecristi Panama hat i top kvalitet

Bedste fletter i området

Vores producent hedder Ana Casanova Pachay. Ana kommer fra en familie af certificerede flettere igennem mange generationer. Hvor traditionen og håndværket er givet videre fra generation til generation.

Ana er født og opvokset i Montecristi. Hun er i dag i 60’erne. Hun bor i udkanten af byen og har sin egen lille hattebutik ved kirken i centrum af Montecristi.

Ana var i mange år gift med Kleyder Pachay – men for nogle år siden flyttede de hver for sig og blev skilt.

Ana har dog fortsat en tæt kontakt til Kleyder og hans familie. De har sammen 3 voksne børn. De hjælper hinanden på daglig basis med hver deres hattebutik.

Ana er en af de eneste selvstændige erhvervsdrivende kvinder i Montecristi.

Svigermor Flerida fletter stadig, selvom hun er over 90 år gammel. Flerida var i sin tid en pioneer inden for fletning og blev belønnet af UNESCO som værende den bedste fletter i området.

Flerida har oplært Ana i håndværket, så traditionerne og færdighederne er givet videre til den næste generation.

Ana er en stærk selvstændig kvinde med let til smil og med en utrolig menneskelig varme. Hun har en god forretningssans og er samtidig en eminent fletter.

Vi er glade for, at vores Montecristi Panama hatte kommer fra netop Ana Casanova Pachey, fordi kvaliteten i håndværket er så høj.

Montecristi i Ecuador

For at en Montecristi Panama hat skal være ægte, er et af kravene, at den skal være fra den lille ecuadorianske by Montecristi.

Der bor kun omkring 20.000 indbyggere i Montecristi samme størrelse som den jyske by Skanderborg syd på Århus. På trods af den lille størrelse er Montecristi verdenskendt for den originale Panama hat.

Byen er blevet udnævnt til UNESCO kulturarv.

På værkstedet produceres Montecristi Panama hatte af høj kvalitet med certificering for ægthed og UNESCO stempel

Traditioner i generationer

Hele familien hjælper til i den lille hattebutik både forældre,
bedsteforældre og børn. Et familiefortagende med stolte traditioner

Fra generation til generation

 

Kvalitet og det gode håndværk er alt afgørende, når det kommer til en Montecristi Panama hat. For at opnå top kvalitet kræver det en dygtig fletter.

 

 

Kleyder Pachay er en erfaren hattemager i Montecristi. Han producerer Panama hatte af høj kvalitet

 

Viden om
Montecristi Panama Hat

Viden om
Montecristi Panama Hat

Hvad kendetegner en Montecristi Panama Hat?

En ægte Montecristi Panama hat skal overholde en række betingelser for at være “The real deal”.  Det er altså ikke nok at ligne en Panama hat eller en fedora.

  • Stammer fra byen Montecristi i Ecuador
  • UNESCO kulturarv stempel
  • Planten hvor strået kommer fra
  • Skal være håndflettet
  • Være certificeret i inderforet
  • Ingen kemiske produkter brugt i fremstillingen
  • Opdeles i Montecristi, Montecristi Fino & Montecristi Superfino efter tætheden i fletningen pr. inch (pulgada pr. inch)
  • Det dyreste hatte har kvaliteten Extrafino og Ultrafino

Håndværket at væve/flette den traditionelle ecuadorianske toquilla hat kom på UNESCOs immaterielle kulturarvsliste i slutningen af 2012. Dette betyder, at en ægte Montecristi Panama hat vil være UNESCOs stemplet i inderforet.

Nyttige Fif

Kvaliteten af en Montecristi Panama hat måles
på antal strå i vævningen pr. inch (2,54 cm) kaldet “pulgada”
Jo højere “pulgada” jo bedre kvalitet

Tidsløs elegance i høj kvalitet

En Superfino Montecristi Panama hat har en høj grad af pulgadas pr. inch.  Mellem 20-22 pulgadas. Med så fin en kvalitetsflettet hat vil den kunne holde vand.

Så stærk i strukturen, at den kan passere gennem en vielsesring uden at gå i stykker.

Så fin i fletningen, at den har en solfaktor på op til 65+.

Verdensrekorden i tæthed

Hattemageren Simon Espinal har verdensrekorden for tæthed i fletningen. Det tog ham 8 måneder at flette “verdens fineste Panama hat”. Den har 4000 fletninger pr. square inch, og han brugte 1000 timer på at flette hatten. Fletningen er så fin, at man skal bruge en juveler lup for at tælle. Historien siger, at det var så hårdt for hans øjne, at han skulle have sagt efterfølgende – “Det gør jeg aldrig igen!”.
Den dyreste Montecristi Panama hat nogensinde solgt blev solgt for 25.000 dollars (ca. 175.000 Dkk.). Det var en af Simon Espinals hatte med ca. 3000 pulgadas pr. inch.
Prisen på en Montecristi Panama hat afspejler kvaliteten – jo højere pulgada pr. inch – jo tættere stråene er flettet pr. inch – jo bedre kvalitet og jo højere pris.
Kvaliteten på en Montecrist Panama Hat
Ægte kvalitets Panama hat fra Ecuador

Opbevaring

Montecristi Panama hatten er af så høj kvalitet, at den kan holde en livstid.

Den kan holde til at blive foldet sammen og rullet ned i en lille trææske uden at tage skade.

Det anbefales dog, at den opbevares foldet ud.

På grund den tørre varme og lave luftfugtighed i Europa anbefales det, at hatten fugtes med vanddamp for at bevare fibrenes smidighed.

Bliver hatten våd, bør den tørres vendt på hovedet, så formen på hatten ikke tager skade. Hatten bør ikke tørre under højere temperatur end almindelig stuetemperatur. Tør derfor aldrig direkte i solen. Tør ikke en hat i en hatteæske.

Hattestørrelse

Hoved- og hattestørrelse måles ved at bruge et målebånd. Mål hovedet ved den største omkreds, lige over ørerne og øjenbrynene.

Certificeringen

Ægtheden i hatten afgøres af, om der i hattens inderfor er en certificering. Har hatten de rette stempler og certificeringen, er der tale om en ægte Montecristi Panama hat. Certificeringen er et udtryk for  kvaliteten, designet og hattens struktur. Hattene hos MyChampagne er naturligvis certificeret korrekt.

Hattens certificering skal indeholde følgende:

  • Certifikat for oprindelsen
  • UNESCO kulturarvs stempel
  • Autenticitets certificeringsstempel
Certificering i inderforet afgøre ægteheden